Svejsning refererer til forening eller sammensmeltning af flere emner ved hjælp af varme og/eller kompression på en sådan måde, at emnerne danner en ubrudt enhed. Varmekilden i svejsning er normalt en lysbue, der skabes af elektriciteten fra svejsestrømsforsyningen. Lysbuebaseret svejsning kaldes lysbuesvejsning.

Sammensmeltningen af emnerne kan ske ved hjælp af varmen fra lysbuen. Denne metode bruges for eksempel ved TIG-svejsning. 

Normalt smelter man dog tilsatsmateriale ind i svejsesømmen eller svejsningen, enten automatisk gennem en svejsepistol (MIG/MAG-svejsning) eller ved at bruge en manuelt ført svejseelektrode. I denne situation skal tilsatsmaterialet have tilnærmelsesvist samme smeltepunkt som det materiale, der skal svejses.

Før man begynder at svejse, skal kanterne på svejseemnerne formes til en passende svejsefuge, der for eksempel er V-formet. Efterhånden som svejseprocessen skrider frem, vil lysbuen smelte kanterne af svejsefugen og tilsatsmaterialet sammen, idet der dannes et svejsebad.

For at svejsningen kan blive holdbar, skal svejsebadet beskyttes mod iltning og påvirkning fra den omgivende luft, for eksempel med beskyttelsesgasser eller slagger. Beskyttelsesgassen bringes ind i svejsebadet ved hjælp af en svejsebrænder. Svejseelektroden kan også coates med et materiale, der producerer beskyttelsesgas og slagger hen over svejsebadet. 

De mest almindelige svejsematerialer er metaller såsom aluminium, sort jern, stål og rustfrit stål. Også plastik kan svejses. Ved svejsning i plastik er varmekilden varm luft eller en elektrisk modstand.

Husk du kan altid kontakte os for mere information og rådgivning her